NEMME, SJOVE OPSKRIFTER FOR BØRN OG NYBEGYNDERE I ET KØKKEN
Den søde tand - uden tilsat sukker

BANANBRØD

Antal: 1 bananbrød Arbejdstid: 10 min
Tid i ovnen: 35-40 minutter

Bananbrød er virkelig nemt og lækkert – det smager faktisk som kage 😛 Heldigvis er det nemt at lave, hvis man skulle have nogle modne bananer liggende. Og så er det genialt som mellemmåltid og i madpakke 🙂

Redskaber Ingredienser
  • Blender
  • Køkkenvægt
  • Teske (tsk)
  • Skærebræt
  • Kniv
  • Skål
  • Plastik skål
  • Ske 
  • Rugbrødsform
  • Bagepapir
  • 4 modne bananer
  • 125 g dadler uden sten
  • 75 g smør
  • 200 g hvedemel
  • 1 tsk vaniljepulver (2 tsk vaniljesukker kan også bruges)
  • 2 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk salt
  • 75 g mørk chokolade

Sådan gør du

  1. Vask dine hænder 
  2. Tænd ovnen på 175 grader varmluft
  3. Tag skrællen af bananerne
  4. Kom bananer og dadler ned i blenderen
  5. Blend det til der ikke er nogen klumper
  6. Kom smør ned i en skål, der kan komme i mikroovnen
  7. Giv smørret 30-60 sekunder i mikroovnen til smørret er smeltet 
  8. Tilsæt smør, mel, vaniljepulver, bagepulver og salt til banan og dadel blandingen og blend
  9. Hak chokoladen på skærebrættet med en kniv
  10. Kom bananbrøds dejen op i en plastik skål
  11. Bland den hakkede chokolade ned i 
  12. Beklæd en rugbrødsform med bagepapir
  13. Kom dejen ned i rugbrødsformen 
  14. Bag bananbrødet i ovnen i 35-40 minutter. Tjek bananbrødet efter 35 minutter ved at stikke en gaffel ned i midten af bananbrødet. Hvis der ikke hænger noget dej fast, er det færdigt.
  15. Ryd op i køkkenet 🙂

Når bananbrødet er færdigt, kan du lade det køle lidt af, inden du servere det med smør – det smager nemlig lækkert! 😛
Gem bananbrødet i en pose, hvis du ikke skulle få spist det hele. Så har du også til imorgen, eller til at tage med i madpakken 🙂

print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.