NEMME, SJOVE OPSKRIFTER FOR BØRN OG NYBEGYNDERE I ET KØKKEN
Den søde tand

BLÅBÆR MUFFINS MED HVID CHOKOLADE

Blåbær muffins med hvid chokolade
Antal: cirka 16 stykkerArbejdstid: 15 minutter
Tid i alt: 35-40 minutter

Blåbær muffins med hvid chokolade er virkelig en nem opskrift. Så den kan du nemt gå igang med – også selvom du er nybegynder i køkkenet 🙂 Hvis du ikke har hvid chokolade, kan du sagtens bruge mørk chokolade.
Skulle du have nogle muffins tilovers, så kan du sagtens fryse dem ned og tø dem op efterhånden, som du vil spise dem.

Redskaber Ingredienser
  • Bageplade
  • Bagepapir
  • Stor skål
  • Grydeske
  • Decilitermål (dl)
  • Teske (tsk)
  • Skål
  • El piskeris
  • Muffinforme 
  • 1 pakke blødt smør (200 g)
  • 3 dl sukker
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 2 tsk bagepulver
  • 5 dl hvedemel
  • 5 æg
  • 1/4 tsk salt
  • 2 dl blåbær (friske eller frosne)
  • 1 dl hvid, hakket chokolade

Sådan gør du

  1. Vask dine hænder 
  2. Kom smør, sukker, vaniljesukker, salt og bagepulver ned i en stor skål
  3. Pisk til massen er luftig 
  4. Tilsæt æggene og pisk til en luftig, lys masse 
  5. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen og bland det rundt
  6. Når al hvedemelet er tilsat, tilsættes blåbær og hvid chokolade
  7. Bland det godt rundt
  8. Fordel dejen i cirka 16 forme så de er 3/4 fyldte
  9. Kom dine blåbær muffins med hvid chokolade i den varme ovn i 20 minutter
  10. Ryd op i køkkenet 🙂

Nu er dine blåbær muffins med hvid chokolade klar til at blive spist. Og mums de er gode, synes du ikke? 😛

print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.