NEMME, SJOVE OPSKRIFTER FOR BØRN OG NYBEGYNDERE I ET KØKKEN
Den søde tand - uden tilsat sukker Snacks

BLÅBÆR MUFFINS

Antal: 12 blåbær muffinsArbejdstid: 15-20 minutter
Bagetid: 18-20 minutter

Disse lækre blåbær muffins med havregryn (som er uden tilsat sukker), smager virkelig godt. De er perfekte til madpakken eller til den søde, lille sult 😛

Redskaber Ingredienser
  • Deciliterbæger (dl)
  • Teske (tsk)
  • 12 muffin forme
  • 2 store skåle
  • 1 grydeske
  • 2,5 dl mælk
  • 2,5 dl havregryn
  • 2,5 dl mel
  • 2 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljepulver
  • 1,5 dl honning eller kokossukker
  • 2 æg
  • 0,5 dl kokosolie eller smeltet smør
  • 2 dl blåbær (friske eller frosne)

Sådan gør du

  1. Vask dine hænder 
  2. Tænd ovnen på 200 grader
  3. Start med at komme havregryn og mælk i en skål
  4. Lad det stå 15-20 til havregrynene har suget mælken
  5. Bland imens alle de tørre ingredienser i anden skål; mel, bagepulver, vaniljepulver (og eventuelt kokossukker)
  6. Når havregryn og mælk har stået 15-20 minutter, tilsættes æg og kokosolie (og eventuelt honning, hvis ikke du bruger kokossukker)
  7. Hæld nu de tørre ingredienser over til de våde ingredienser samt blåbærene
  8. Bland det godt
  9. Kom dejen over i dine 12 muffin forme 
    Psst: hvis du bruger en stål muffin form, skal du huske at smøre den med smør eller olie, inden du hælder dejen ned i 
  10. Drys eventuelt med lidt kokossukker og havregryn
  11. Kom dine blåbær muffins i den varme ovn
  12. Bag dem i 18-20 minutter
  13. Imens rydder du op i køkkenet
  14. Når dine blåbær muffins har været i ovnen i 18-20 minutter, tager du dem
  15. Lad dem køle af
  16. Spis og nyd dem 🙂

Personligt synes jeg de er mega gode! De er ikke for søde, og det syrlige fra blåbærrene er bare en god kombi 😛
Tag dem med i madpakken, eller spis dem som snack derhjemme. Får du og din familie ikke spist dem alle, kan de sagtens fryses ned og blot tøs op, når de skal nydes en anden dag 🙂 

print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.