NEMME, SJOVE OPSKRIFTER FOR BØRN OG NYBEGYNDERE I ET KØKKEN
Den søde tand - uden tilsat sukker

CHOKOLADE COOKIES

Antal: 12 stykkerArbejdstid: 15 minutter
Hviletid: 20 minutter
Bagetid: 13-15 minutter

De her chokolade cookies er en sundere udgave af cookies. De indeholder ikke hvidt sukker, og så er der kommet havregryn i, så de også har noget fuldkorn i sig – og mums siger jeg bare, de er virkelig gode! 😛

Redskaber Ingredienser
  • Stor plasticskål
  • Grydeske
  • Deciliterbæger (dl)
  • Teske (tsk)
  • Bageplade
  • Bagepapir
  • Ske 
  • 1 dl kokosolie (eller blødt smør)
  • 2 dl kokossukker
  • 1 stort æg
  • 2 tsk vaniljepulver (eller korn fra 1 vaniljestang)
  • 2 dl havregryn
  • 1,5 dl hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 0,5 tsk salt
  • 1 dl mørk, hakket chokolade (eller chokoladeknapper)

Sådan gør du

  1. Bland kokosolie og kokossukker
  2. Når det er blandet godt sammen, tilsættes æg
  3. Bland godt 
  4. Tilsæt nu vaniljepulver, havregryn, hvedemel, bagepulver og salt
  5. Bland godt 
  6. Tilsæt til sidst dine chokolade stykker
  7. Bland det rundt, så chokoladen er fordelt i hele dejen
  8. Kom cookies dejen ind i køleskabet i 20 minutter
  9. Imens tænder du ovnen på 180 grader almindelig over/under varme 
  10. Når dejen har været i køleskabet i 20 minutter, tager du den ud
  11. Kom bagepapir på en bageplade
  12. Brug en ske til at forme 12 kugler
  13. De 12 kugler ligger du, med godt mellemrum imellem, på bagepladen med bagepapir
    OBS: det kan være du skal bruge 2 bageplader. Der skal gerne være 5 centimeter mellem hver cookie (også ud til siderne)
  14. Kom bagepladen i den varme ovn
  15. Bag i 13-15 minutter til de er sprøde i kanterne 
  16. Tag dine chokolade cookies ud af ovnen og lad dem køle af
  17. Imens rydder du op i køkkenet 🙂

Nu er din lækre, sundere chokolade cookies færdige og klar til at blive spist. Tag nogle med i madpakken, eller gem den som en lækker snack i løbet af dagen 😛

 

print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.