NEMME, SJOVE OPSKRIFTER FOR BØRN OG NYBEGYNDERE I ET KØKKEN
Den søde tand - uden tilsat sukker

CHOKOLADE MUFFINS UDEN SUKKER

Antal: 12 muffins Arbejdstid: 30 minutter
Bagetid: 20-25 minutter
Redskaber Det skal du bruge
  • Deciliterbæger (dl)
  • Spiseske (spsk)
  • Teske (tsk)
  • Minihakker og blender
  • 2 store skåle
  • 1 lille skål 
  • Grydeske
  • 12 muffin forme (reklame: jeg brugte en stål muffin form med 12 huller fra Aldente)
  • Sprøjtepose med tyl

DEJ

  • 25 dadler uden sten
  • 5 dl vand
  • 70 g kakaopulver
  • 2 spiseske bagepulver
  • 3 teske vaniljeekstrakt (eller korn fra 1 vaniljestang)
  • 1 tsk salt
  • 250 g havregryn
  • 1 dl mælk
  • Lidt olie til at smøre din muffin forme

FROSTING

  • 25 dadler uden sten
  • 2,5 dl mælk
  • 2 dl nøddesmør (jeg brugte peanutbutter)
  • 1 dl kakaopulver
  • 0,5 tsk salt
  • Eventuelt krymmel

Sådan gør du

DEJ

  1. Vask dine hænder
  2. Start med at tænde ovnen på 180 grader
  3. Kom dine havregryn ned i en minihakker eller blender
  4. Blend til havregrynene er som mel
  5. Hæld havregryn melet i en skål for sig og stil til side
  6. Kom dadler og vand i din blender, og blend til det er en helt blød konsistens uden klumper
  7. Tilsæt nu resten af ingredienserne: kakaopulver, bagepulver, vaniljeekstrakt, salt, havregrynsmel og mælk 
  8. Blend ved lav hastighed til ingredienserne lige er blandet sammen (30 sekunder ca)
  9. Smør hullerne fra din muffin form med olie – du kan også bruge muffin forme af papir. Dine muffins bliver som regel bare pænere af en fast form, som stål muffin formen fra Aldente.
  10. Fordel nu dejen i de 12 huller
  11. Når ovnen er varm, kommer du dine muffins i ovnen og bager i omkring 20-25 minutter. Tjek efter 20 minutter – stik en madspyd, en tandstik eller lignende ned i midten af muffin. Hvis dejen slipper, er de færdige
  12. Lad dine muffins køle af, mens du laver din frosting


FROSTING

  1. Kom alle ingredienserne ned i din blender
  2. Blend det hele til det er helt blødt og cremet, uden klumper
  3. Er frostingen for hård, tilsætter du lidt ekstra mælk – frostingen skal være ret tyk, for at den bliver pænest at sprøjte på dine muffins
  4. Er frostingen for blød, tilsætter du et par ekstra dadler
  5. Når dine muffins har kølet af, kommer du din frosting over i en sprøjtepose med tyl
  6. Sprøjt nu din frosting ud på dine 12 chokolade muffins
  7. Drys eventuelt med lidt krymmel
  8. Ryd op i køkkenet 😉

Nu er dine lækre chokolade muffins, uden sukker, færdige og klar til at blive spist. Og var de ikke bare gode? 😛
Helt perfekte som en lækker snak i løbet af dagen 😀

print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.