Hokkaido suppe er en sikker vinder i de kolde efterårs- og vintermåneder. Man får i hvert fald varmen af at spise den 😉 Og, så smager den bare rigtig godt!
Antal: 4 portioner
Tid: 20 minutter (+ 15 minutters kogetid)
Redskaber:
- Skærebræt
- Urtekniv
- Teske
- Gryde
- Grydeske
- Stavblender
- Lille stegepande
Det skal du bruge:
- 1 hokkaido græskar
- 1 løg
- 1 hvidløg
- 1 spsk olivenolie
- 1 grøntsagsbuillonterning
- 1 dåse kokosmælk
- 0,5 spsk spidskommen
- 0,5 tsk salt
- 0,25 tsk peber
Topping:
- 1 dl græskarkerner
- 1 spsk olivenolie
- 0,5 tsk salt
- Grovbrød – brug eventuelt dit hjemmebagte grovbrød 🙂
- Creme fraiche
Sådan gør du:
- Vask hænder
- Halver hokkaidoen
- Brug en ske til at fjerne kernerne
- Skær hver halvdel i skiver
- Skær skrællen af skiverne
- Skær skiverne, uden skræl, i 3 stykker
- Gør det til hele hokkaidoen er skåret i stykker
- Kom græskarstykkerne i en stor gryde
- Pil løget
- Skær det i 4 stykker
- Kom det ned i gryden med hokkaido
- Skær hvidløget og kom det ned i gryden
- Tilsæt spidskommen
- Hæld olivenolien ud over
- Kom gryden over på en kogeplade og tænd for varmen
- Steg grøntsagerne (hokkaido, løg, hvidløg) i 2 minutter
- Hæld så kokosmælk i, så det dækker 2/3 af grøntsagerne
- Smuldr grøntsagsbuillonterningen ned i gryden
- Bland det hele godt
- Kom låg på gryden
- Lad det koge i cirka 15 minutter
- Test efter 15 minutter om hokkaido stykkerne er bløde
Dette gør du ved at bruge en gaffel til at stikke i hokkaido stykkerne. Virker de bløde, er de færdige - Blend nu grøntsagerne med en stavblender ned i gryden
- Tilsæt salt og peber
- Bland det hele rundt
- Lad det stå og varme i 5 minutter mere
- Imens ristes græskarkernerne
- Hæld olivenolie, salt og græskarkerner over på en lille stegepande
- Kom stegepanden på en kogeplade og steg græskarkernerne nogle minutter
OBS! De kan godt poppe. Så læg eventuelt et låg ovenpå stegepande - Ryd op i køkkenet 🙂
Nu er suppen færdig, og klar til at blive spist. Og det er virkelig lækkert når det regner og er koldt udenfor! 🙂
Og så smager det bare rigtig godt med de lækre, sprøde, saltede græskarkerner og en klat creme fraiche ovenpå 😛