NEMME, SJOVE OPSKRIFTER FOR BØRN OG NYBEGYNDERE I ET KØKKEN
God viden

GOD HYGIEJNE

Når man laver mad i et køkken, er det rigtig vigtigt, at man holder en god hygiejne. Og hvad betyder god hygiejne?

God hygiejne betyder, at man holder sig selv ren, man holder maden ren og man holder, alle de ting man bruger i køkkenet, rent.

Hvordan holder du dig selv ren?
  1. Vask altid hænder inden du går i gang med at lave mad
  2. Når du har rørt ved æg, råt kød eller grøntsager med jord på skal du vaske hænder igen
  3. Sæt håret op når du laver mad – så kommer der hverken hår i maden, eller mad i håret
  4. Hvis du nyser, hoster eller klør dig et sted, så vask igen hænder
  5. Når du er færdig med at lave mad, så vask hænder igen
Hvordan holder du maden ren?
  1. Vask altid frugt og grøntsager inden du bruger dem i din ret
  2. Brug aldrig det samme skærebræt til frugt/grøntsager, som du lige har brugt til kød. Kød skal nemlig altid varmes op inden det kan spises. Så hvis der ligger noget kødsaft på skærebrættet, kan det komme på det frugt/grøntsager, som du spiser råt.
  3. Brug aldrig den samme kniv til frugt/grøntsager og kød.
Hvordan holder man køkkenredskaberne rent?
  1. Stil køkkenredskaberne til vask når du har brugt dem
  2. Når du er færdig med at lave mad vaskes alle køkkenredskaberne af eller stilles i vaskemaskinen.
  3. Tør køkkenet af med en våd klud efter du har lavet mad
  4. Hvis du spilder på gulvet, så husk at tørre maden væk. MEN, brug aldrig den samme klud igen, som du har brugt på gulvet! Smid den til vask.
Men hvorfor er det så vigtigt, at jeg gør alle de her ting?
Grunden til, at man gerne vil have god hygiejne i et køkken, er fordi der ellers kan komme bakterier i ens mad, som kan gøre, at man bliver syg.

Det kan være, at kødet ikke er blevet varmet ordentligt igennem. Hvis kødet ikke bliver varmet ordentlig igennem, kan der gemme sig nogle dumme bakterier, som gør at vi bliver syge. Ligesom du også kan blive syg, hvis du glemmer at skylle dine frugter og grøntsager. Der kan nemlig sidde rester af jord, som kan gøre, at vi bliver syge.
Måske har I selv prøvet at blive syge af at spise noget mad? Og det er altså ikke sjovt. For så kaster man nogle gange op, og andre gange får man bare dårlig mave.
Så derfor er det vigtigt, at holde en god hygiejne i køkkenet!

print