Kyllingeburgere minder om almindelige burgere. Kødet er bare skiftet ud med hakket kyllinge kød. Det kan jeg godt lide, fordi så ligger det ikke helt ligeså tungt i maven 😉
Og det gode ved hjemmelavede burgere er, at det kan gøres nemt og hurtigt, hvis man ikke har så meget tid. Så kan man nemlig bare købe burgerbollerne færdige, og så skal de kun lige have 4 minutter i ovnen 😀
Antal: 8 burgere
Tid: 30 minutter (+1,5 times hævetid og 20 minutters bagetid)
Redskaber:
- Deciliterbæger
- Teske
- Spiseske
- 2 store skåle
- Grydeske
- Fugtigt viskestykke
- Skærebræt
- Urtekniv
- 2 tallerkner
- Stegepande
Paletkniv
Det skal du bruge:
Burgerboller
- 25 g gær (0,5 pakke)
- 4 dl lunkent vand
- 1 tsk salt
- 0,5 dl olivenolie
- 1 spsk honning
- 3 dl grahams mel
- 3 dl rugmel
- 4 dl hvedemel
- 1 æg til pensling
Pssst, du kan også bare købe dine grove burgerboller i supermarkedet 😉
Bøffer
- 1000 g hakket kyllingekød (1 stor pakke)
- 1 tsk salt
- 1 tsk peber
- 1 fed hvidløg
- 1 løg
- 1 æg
Tilbehør
- 1 stor tomat
- 0,5 agurk
- 1 rødløg
- 0,5 salathoved
- Ketchup
- Remoulade
- Og hvad du ellers kan lide 🙂
Sådan gør du:
Burgerboller (Kan købes færdige)
- Vask hænder
- Hæld vand i skålen
- Kom gær ned i skålen
- Rør rundt til gæren er opløst
- Kom nu salt, olie og honning i skålen
- Kom grahamsmel i blandingen
- Rør det rundt
- Kom rugmel i blandingen
- Rør det rundt
- Kom nu hvedemel i lidt efter lidt
- Når du ikke kan røre rundt i dejen længere, ælter du med dine rene hænder
- Ælt dejen godt
- Kom et fugtigt viskestykke over dejen
- Stil dejen et lunt sted
- Lad den stå i 1 time
- Mens dejen hæver, kan du skylle og skære dine grøntsager
- Når dejen har hævet 1 time, former du dejen til 8 store burgerboller
- Lad burgerbollerne efterhæve i 30 minutter
- Imens tænder du ovnen på 200 grader
- Pensl nu burgerbollerne med æg
- Drys sesamfrø på burgerbollerne
- Kom nu burgerbollerne i ovnen i 15-20 minutter
- Mens burgerbollerne er i ovnen, kan du lave dine bøffer klar 🙂
Bøffer
- Vask hænder
- Kom kødet ned i en stor skål
- Hak løg i små stykker (kan eventuelt blendes)
- Kom salt, peber, hvidløg, løg og æg sammen med kyllinge kødet
- Rør det hele godt rundt
- Form nu kødet til 8 bøffer og kom dem over på en tallerken
- Kom stegepanden på et blus og tænd for varmen
- Når stegepanden er varm, steger du 4 bøffer ad gangen
- Steg dem 3-4 minutter på hver side
- Kom de stegte bøffer oven på en ny tallerken
- Kom sølvpapir over de stegte bøffer, imens du steger de 4 sidste bøffer
Tilbehør
- Vask hænder
- Vask alle grøntsagerne
- Skær nu grøntsagerne i skiver
- Kom dem i små skåle
- Ryd op i køkkenet
Nu er det bare om at bygge sin egen kyllingeburger med de ting man bedst kan lide at komme i 😀
Det smager bare godt 😛