Aftensmad Til madpakken

SQUASH PANDEKAGER

Squash pandekager
Der var tilbud på en masse squash. Så derfor blev der både lavet squash pizza/monster pizza og de her squash pandekager. Squash kan virkelig godt bruges i stedet for en masse mel – og det smager virkelig godt 😛
Antal: Cirka 12 stykker
Tid: 15 minutter (10 minutter i ovnen eller på panden)
Redskaber: 
  • Skærebræt
  • Urtekniv
  • Deciliterbæger
  • Spiseske
  • Teske
  • Plastic skål
  • Grydeske
  • Bageplade
  • Bagepapir
  • Hvidløgspresser
Det skal du bruge:
  • 6 dl revet sqaush
  • 1 bundt forårsløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 æg
  • 2 spiseske olivenolie
  • 1,5 dl rugmel
  • 1 tsk salt
  • 0,5 tsk peber
Sådan gør du:
  1. Vask hænder vaskhænder
  2. Tænd ovnen på 200 grader (du kan også stege dem på en stegepande i stedet)
  3. Skyl sqaush
  4. Riv den på den grove side af rivejernet
  5. Kom det revede squash ned i en skål
  6. Skyl forårsløg
  7. Hak forårsløgene i mindre stykker
  8. Kom dem ned i skålen med squash
  9. Pres hvidløg ned i skålen
  10. Tilsæt æg, mel, salt og peber
  11. Bland det hele godt rundt
  12. Kom bagepapir på en bageplade (hvis du laver dem i ovnen)
  13. Hæld 12 små klatter af squash dejen ud på bagepapiret
  14. Kom nu de 12 små sqaush pandekager i ovnen i 10 minutter
    Er pandekagerne ikke blevet gyldne efter 10 minutter, så giv dem et par minutter ekstra 🙂

Nu er dine squashpandekager færdige, og klar til at blive serveret. De kan spises til frokost, i madpakken eller til aftensmad. Du kan spise dem lige som de er, eller du kan komme noget hytteost eller cremefraiche på. Herhjemme kan vi godt lide dem med hytteost, lidt chiliolie, forårsløg og spinat! Prøv også med noget hjemmelavet guacamole – det er også godt 😀

IMG_5082

print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.