NEMME, SJOVE OPSKRIFTER FOR BØRN OG NYBEGYNDERE I ET KØKKEN
Aftensmad Større børn

ASPARGES KARTOFFELSALAT

Tid: 30 minutter

Asparges kartoffelsalat er en nem, sund og lækker ret. Du kan tage det med i madpakken, eller du kan spise det som tilbehør til aftensmaden. Det er anderledes end “normal” kartoffelsalat, men det kan vi godt lide herhjemme. 😛

Redskaber Ingredienser
  • Stor gryde
  • Spiseske (spsk)
  • Teske (tsk)
  • Sigte
  • Skærebræt
  • Urtekniv
  • Lille skål
  • Stor skål
  • 1 bakke små kartofler (650 g)
  • 1 bundt asparges
  • 0,5 rødløg
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 spsk vineddike
  • 0,5 tsk dijonsennep
  • 1 tsk salt
  • 0,5 tsk peber
  • Vand
 

Sådan gør du

  1. Vask hænder vaskhænder
  2. Skyl kartofler og asparges
  3. Halver kartoflerne
  4. Knæk asparges ved enden. Det stykke der ikke kan spises knækker af.
  5. Skær asparges i mindre stykker
  6. Læg kartoflerne i en gryde
  7. Hæld vand i gryden til kartoflerne er dækket
  8. Kom låg på gryden, og tænd for varmen
  9. Når vandet koger, skrues ned til middel varme
  10. Lad dem koge i 15 minutter
  11. De sidste 2 minutter koges asparges sammen med kartoflerne
  12. Hæld vandet fra i en sigte
    PAS PÅ DU IKKE BRÆNDER DIG!
  13. Kom kartofler og asparges op i en stor skål
  14. Pil rødløg
  15. Skær det i små tern
  16. Bland olivenolie, vineddike, dijonsennep, salt og peber i en skål
  17. Hæld blandingen ud over kartofler og asparges
  18. Bland rødløg sammen med kartofler og asparges
  19. Ryd op i køkkenet 😀

Asparges kartoffelsalaten kan spises med det samme. Du kan også komme den i køleskabet og spise den kold. Og du spise den dagen efter, hvis der er rester tilbage 😛
Det er rigtig godt som tilbehør til grillmaden – så nu må sommervejret gerne snart komme 😀

print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.