Græske oksespyd med ovnbagte grøntsager og tzatziki er en nem, sund og virkelig lækker aftensmad ret, som hitter hos de fleste 😀 Prøv det – du vil ikke fortryde det 😉
Antal: 4 personer
Tid: 30 minutter (+30 minutter i ovnen)
Redskaber:
- Spiseske (spsk)
- Teske (tsk)
- Plasticskål
- Grydeske
- Skål
- Skærebræt
- Urtekniv
- 8-10 træspyd
- Fad
- 2 bageplader
- Bagepapir
Det skal du bruge:
Oksespyd
Oksespyd
- 500 g hakket oksekød (1 pakke)
- 1 æg
- 1 løg
- 2 fed hvidløg
- 1 spsk spidskommen
- 1 tsk salt
- 0,5 tsk peber
- 100 g fetaost
Ovnbagte grøntsager
- 2 løg
- 6 gulerødder
- 2 peberfrugter
- 4 kartofler
- 2 spsk olivenolie
- 1 tsk salt
- Fetaost
Tzatziki
- 4 dl græsk yoghurt (2%)
- 1 fed hvidløg
- 0,5 agurk
- 0,25 tsk salt
- 0,25 tsk peber
Sådan gør du:
Oksespyd
- Vask hænder
- Tænd ovnen på 225 grader
- Kom træspydene ned i et fad
- Hæld vand over, så det dækker træspydene
- Kom oksekød, æg, spidskommen salt og peber i en plasticskål
- Bland det godt sammen
- Hak løg, hvidløg og fetaost
- Kom det i skålen med kød og bland det rundt
- Stil det til side
Ovnbagte grøntsager
- Vask hænder
- Skyl peberfrugt, gulerødder og kartofler
- Skær peberfrugt, gulerødder, kartofler og løg i små både
- Kom bagepapir på en bageplade
- Fordel grøntsagerne ud på bagepapir
- Hæld olivenolie ud over
- Bland det hele godt rundt
- Drys nu med salt og peber
- Kom grøntsagerne i ovnen i 30 minutter til de er blevet gyldne
- Imens formes lange pølser af oksekødet, som du sætter på træspydende
- Kom bagepapir på en bageplade
- Kom oksespydene over på bagepapiret
- Når grøntsagerne har fået 15 minutter, kommes oksespydende i ovnen sammen med grøntsagerne
- Imens laves tzatzikien
Tzatziki
- Vask hænder
- Skyl agurken
- Riv agurken på et rivejern
- Pres saften ud af agurken ved at klemme agurkestrimlerne med dine rene hænder
- Bland græsk yoghurt, agurk og pres hvidløg ned i en skål
- Tilsæt salt og peber og bland godt rundt
- Ryd op i køkkenet 😉
Når grøntsagerne og oksespydende er kommet ud af ovnen, kan du drysse noget fetaost ud over de bagte rodfrugter.
Server det med din hjemmelavede tzatziki 😛
Velbekomme!