NEMME, SJOVE OPSKRIFTER FOR BØRN OG NYBEGYNDERE I ET KØKKEN
Den søde tand - uden tilsat sukker Den søde tand - uden tilsat sukker Snack Snacks Til madpakken

JORDBÆR OG BLÅBÆR FRUGTRULLER

Antal: Cirka 12-14 frugtrullerArbejdstid: 15 minutter
Bagetid: Cirka 5 timer

Frugtruller er en nem, lækker snack som passer genialt til madpakken 😀 Du kan bruge friske eller frosne bær til det. Bruge du frosne bær, skal du dog sætte tid af til at tø bærrene op.
Udskift blåbær eller jordbær med nogle andre bær, hvis du ønsker andre smage 🙂

Redskaber Ingredienser
  • Bageplade
  • Bagepapir
  • To skåle 
  • Køkkenvægt
  • Spiseske (spsk)
  • Bagepensel 
  • Dejskraber
  • En blender eller minihakker
  • Saks
  • 150 g frosne eller friske jordbær
  • 150 g frosne eller friske blåbær
  • 3 spsk akacie honning
  • Kokosolie til pensling

 

 

Sådan gør du

  1. Vask dine hænder 
  2. Afvej dine jordbær og blåbær i to små skåle
  3. Hvis du har frosne bær, skal de først tø op
  4. Når dine bær er optøet, tændes ovnen på 75 grader varmluft
  5. Kom bagepapir på en bageplade
  6. Brug en pensel til at smøre kokosolie ud på bagepapiret
     
  7. Blend nu blåbær og 1,5 spsk akaciehonning til der ikke er nogle klumper tilbage
  8. Hæld blåbærmassen tilbage i skålen
  9. Blend nu jordbær og 1,5 spsk akaciehonning til der ikke er nogle klumper tilbage
  10. Fordel nu først jordbærmassen ud på den ene halvdel af bagepapiret
  11. Brug en dejskraber til at et fint, tyndt lag
  12. Fordel nu blåbærmassen ud på den anden halvdel af bagepapiret
  13. Brug en dejskraber til at få et fint, tyndt lag
  14. Kom bagepladen, med frugtmasse på, i ovnen og bag i cirka 5 timer
    OBS: Tjek gerne jævnligt, da det er forskelligt hvor længe de skal have – alt efter tykkelse 🙂 
  15. Imens rydder du op i køkkenet
  16. Når overfladen er tør og fast, er frugtbåndene færdige
  17. Tag frugtbåndene ud af ovnen og lad køle helt af
  18. Brug en saks til at klippe tynde frugtbånds strimler 
  19. Rul strimlerne sammen til små ruller 
  20. Dem du ikke får spist, kommer du i en plastikbøtte med låg og kommer i køleskabet 😀
print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.