NEMME, SJOVE OPSKRIFTER FOR BØRN OG NYBEGYNDERE I ET KØKKEN
Den søde tand - uden tilsat sukker Større børn

KANELSNEGLE

Antal: 12-15 Arbejdstid: 30 minutter Hæve-/bagetid: 2,5 timer

Kanelsnegle! Lækre, uden tilsat sukker og nemme at lave  😛 Hvis du ikke får spist dem allesammen, så kan du altid fryse dem ned og spise dem på et andet tidspunkt!  😎

Redskaber Det skal du bruge
  • Stor skål
  • Grydeske
  • Deciliterbæger (dl)
  • Spiseske (spsk)
  • Teske (tsk)
  • Pensel 
  • Minihakker eller blender
  • Ske

 

 

 

Dej
  • 25 g gær (0,5 pakke)
  • 1 dl mælk eller vand
  • 2 dl naturel yoghurt eller kærnemælk
  • 1 spsk honning
  • 1 tsk kardemomme
  • 1 tsk salt
  • 2 dl grahamsmel
  • 1 dl havregryn
  • 4 dl hvedemel
  • Lidt mælk eller 1 æg til pensling
Remonce/fyld:
  • 20 dadler uden sten
  • 1,5 dl mælk
  • 3 tsk kanel
 
 

Sådan gør du

Dej

  1. Vask hænder vaskhænder
  2. Kom mælk/vand i en stor skål
  3. Opløs gæren i mælken/vandet
  4. Kom yoghurt, honning, kardemomme, salt, grahamsmel og havregryn i
  5. Bland det hele godt rundt
  6. Tilsæt nu hvedemel lidt ad gangen
  7. Er dejen stadig meget klistret, kan du komme lidt mere hvedemel i
  8. Bland og ælt det hele godt sammen i 5-10 minutter
  9. Lad dejen stå og hæve i 1,5 time
  10. Imens laver du remonce/fyld (se nedenfor)
  11. Når dejen har hævet 1,5 time ruller du den ud til et rektangel (aflang firkant) så dejen bliver helt flad
  12. Nu kan du fordele remonce/fyld ud på hele dejen
  13. Rul nu dejen til en stor pølse fra den lange side
  14. Skær pølsen i skiver som er cirka 1 cm tykke
  15. Fold enden af sneglen ind under, så kanelsneglen ikke går fra hinanden
  16. Kom dem nu over på en bageplade med bagepapir og lad kanelsneglene efterhæve (hæve igen) i 20-30 minutter
  17. Tænd ovnen på 180 grader
  18. Når de har efterhævet, pensles kanelsneglene med æg eller mælk
  19. Kom kanelsneglene i ovnen og bag dem i 20 minutter
  20. Ryd op i køkkenet 😉
Remonce/fyld:
  1. Kom dadlerne ned i minihakkeren eller blenderen sammen med mælk og kanel
  2. Blend det hele i nogle minutter, så der ikke er nogle klumper tilbage
  3. Nu er remoncen/fyldet klar til at blive fordelt ud på dejen

Når kanelsneglene er blevet bagt og er kølet af, kan du evt. komme lidt glasur på kanelsneglene. Glasur laves af flormelis og vand 🙂

MEN, de kan også sagtens spises som de er – de er bare mums!

     

print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.