Et madbrød er så nemt og lave, og så kan du bruge det til mange ting. Du kan spise det som det er, bruge det som sandwichbrød eller bruge det som tilbehør 😛
Antal: 1 stort brød
Tid: 20 minutter (+ 1,5 times hævetid og 25-30 minutter bagetid)
Redskaber:
- Stor skål
- Deciliterbæger
- Spiseske
- Teske
- Bageplade
- Bagepapir
- Et fugtigt viskestykke
- Rene hænder
Det skal du bruge:
- 6 dl lunkent vand
- 50 g gær (1 pakke)
- 1 spiseske honning
- 0,5 dl olie
- 1 teske salt
- 2 dl havregryn
- 2 dl rugmel
- 4,5 dl hvedemel
- Evt. lidt salt og rosmarin til at komme oven på brødet
Sådan gør du:
- Vask hænder
- Kom det lunkne vand i en stor skål
- Opløs gæren i det lunkne vand
- Kom nu honning, olie og salt i
- Kom havregryn, rugmel og hvedemel i
- Bland det hele til dejen er helt “grødet”.
- Dæk dejen til med et fugtigt viskestykke og stil den et lunt sted
- Lad dejen hæve 1 time
- Når dejen har hævet en time, hældes den ud på en bageplade dækket til med bagepapir
- Lad madbrødet hæve 30 minutter mere
- I mellem tiden tændes ovnen på 200 grader
- Når madbrødet har hævet i 30 minutter, drysses salt og rosmarin ud på brødet
- Sæt nu madbrødet i ovnen
- Bag madbrødet i 25-30 minutter
- I mellem tiden ryddes der op i køkkenet 🙂
Når madbrødet har bagt færdigt, kan det nydes lige som det er. Du kan også lave pesto, som du kan dyppe det lækre madbrød i. Du kan også bruge det til din madpakke, eller bare bruge dit madbrød som tilbehør til din chili con carne?