Müslibarer er en mega god snack om formiddagen, eftermiddagen eller aftenen. Det giver god energi, og smager bare godt 😛
Antal: 10-12 stykker
Tid: 15 minutter (+30-40 minutters bagetid)
Redskaber:
- Deciliterbæger
- Spiseske
- Stor skål
- Bageplade
- Bagepapir
- Skarp kniv
Det skal du bruge:
- 1 dl hakkede cashewnødder (mandler kan også bruges)
- 1,5 dl havregryn
- 1 dl kokosflager (eller kokosmel)
- 1 dl solsikkekerner
- 0,5 dl chiafrø
- 5 dadler uden sten
- 1,5 moden banan
- 0,5 dl hakket, mørk chokolade
Sådan gør du:
- Vask hænder
- Tænd ovnen på 150 grader varmluft
- Bland cashewnødder, havregryn, solsikkekerner, kokosflager og chiafrø i en skål
- Fordel blandingen ud på en bageplade med bagepapir
- Sæt den i ovnen i 10 min så nødder, kerner og havregryn bliver ristet
- Imens blendes banan og dadler
- Put nødde, kerne og havregrynsblandingen ned i en skål igen
- Lad det køle af
- Bland nu banan og dadel massen i
- Bland den hakkede, mørke chokolade ned i skålen med nødder, kerner og havregryn
- Når det hele er blandet godt, fordeles hele blandingen igen ud på bagepapiret (ca. 1 cm høj)
- Skær ca. 10-12 müslibarer ud af massen
- Bag dem nu i 30-40 minutter til müslibarerne er gyldne
- Tag bagepladen ud af ovnen og lad den stå og køle af. Så skulle de meget gerne blive lækre sprøde 😛
- Opbevar müslibarerne i køleskabet. Pak dem ind i husfilm eller bagepapir, og kom dem i en plastikbøtte. Så er de klar til at komme med i madpakken imorgen 🙂
- Ryd op i køkkenet 😉