Hvem er jeg?
Jeg hedder Irina, er 32 år gammel og eeeelsker at lave mad og spise mad.
I november 2019 blev jeg færdig med min uddannelse i Human Ernæring. Human Ernæring betyder “Menneskets ernæring”. Det vil sige, at jeg er ernæringsekspert. Så jeg er ekspert i at fortælle, hvilket mad der er godt for kroppen og hvad der ikke er, og hvad alle de forskellige fødevarer gør ved vores krop – og hvorfor man kan blive syg af at spise noget forkert mad. Det er ret sejt!
Jeg har også et arbejde. Lige nu arbejder jeg nemlig som folkeskolelærer. Her underviser jeg kun i madkundskab lige fra 5. klasse og op til 8. klasse. Det er mega fedt! 😀
Når jeg ikke arbejder, synes jeg det er rigtig sjovt at lave mad – især sammen med mine to børn, Ellinor og Evlyn. Men jeg synes, der mangler en masse opskrifter til Jer, som er nemme at læse og sjove at lave. Derfor har jeg lavet den her hjemmeside, og jeg håber I bliver rigtig glade for at bruge den 🙂
I er velkomne til at kontakte mig med kommentarer, ideer eller andre ting.
Følg også gerne med på Instagram profilen Juniorkokkeriet – her vil løbende blive opdateret med nye opskrifter og andre spændende opslag 🙂
God fornøjelse!
KONTAKTMail: irinacoldingblom@gmail.com |