NEMME, SJOVE OPSKRIFTER FOR BØRN OG NYBEGYNDERE I ET KØKKEN
God viden

TILSAT SUKKER – HVAD ER DET?

Hvad er tilsat? Hvor finder man det? Og hvorfor må man ikke få for meget af det? Det er nogle af de ting, jeg vil forsøge at svare på i det her indlæg – husk man altid gerne må komme med spørgsmål, hvis der er noget man er i tvivl om 🙂

Alle ved nok at sukker smager sødt, og de fleste kan rigtig godt lide søde ting.
Rent sukker får man fra sukkerroer eller sukkerør, og det indeholder ikke ret meget andet end kulhydrater. Sukker er nemlig kulhydrater – og desværre ikke en af de sunde kulhydrater. Det betyder altså, at man ikke kan finde hverken protein, sundt fedt eller vitaminer og mineraler i det rene sukker – derfor er der nogle der kalder det “tomme kalorier”, fordi det rene sukker egentlig ikke gør noget godt for vores krop. Det hverken mætter, eller indeholder nogle gode ting for vores krop.
I har sikkert også hørt at man ikke må få for meget tilsat sukker – men hvad er det nu liiiige tilsat sukker er?

1620_saa_mange_kalorier_er_der_i_din_yndlingsis  images-2

Tilsat sukker er det rene sukker, som man tilsætter nogle fødevarer for at gøre dem søde, og hvor man ikke naturligt kan finde det i fødevaren. For eksempel indeholder slik, kage, sodavand, saft rigtig meget tilsat sukker.
Det tilsatte sukker indeholder rigtig meget energi. Hvis ens mad i løbet af en dag indeholder for meget af det tilsatte sukker (slik, sodavand, kage osv.), så kan det være man bliver mæt af alt det mad og drikke med tilsat sukker, at man ikke får spist nok af det sunde mad som indeholder blandet andet vitaminer og mineraler. Vitaminer og mineraler er noget kroppen skal bruge – ellers kan den faktisk ikke fungere.

Nu sidder du så måske og tænker – men hvor meget må jeg så spise?
Og det er faktisk sådan at fødevarestyrelsen har lavet en anbefaling for, hvor meget tilsat sukker man må få.
Man siger at det max må være 10% af ens samlede energiindtag – det vil sige, 10% af alt det energi du får gennem mad og drikke på en dag.
Det svarer til at børnehavebørn cirka må spise 30 gram tilsat sukker om dagen, skolebørn må få cirka 45-55 gram tilsat sukker om dagen og for voksne er det mellem 55-70 gram om dagen (alt efter hvor stor/lille man er).

Og hvor meget er det så lige?
Fødevarestyrelsen har lavet en oversigt, hvor man kan se, hvor meget sukker der er i forskellige fødevarer:
Skærmbillede 2018-01-15 kl. 15.55.30

For eksempel har man fået 50 g sukker, hvis man drikker en halv liter sodavand eller saftevand. Og ja, saftevand indeholder rigtig meget sukker (medmindre det er light). Det skulle man ikke tro, men det gør det faktisk.

Så hvis du drikker 0,5 liter saft eller sodavand på en dag, har du nået hvad der anbefales.
En pose Haribo mix indeholder cirka 60 gram tilsat sukker.
cola_05haribo-matador-mix-135-gram

Så altså, der skal ikke ret meget til før man når over det anbefalede.
Og mange er faktisk overrasket over hvor lidt der skal – måske du også er?

Har du spørgsmål er du som altid velkommen til at skrive 🙂

 

print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.