Mmm, gulerods grovboller! Er der noget bedre om morgenen end at par lune boller? Eller om eftermiddagen efter en lang skoledag? Nej vel.. Så prøv den her opskrift! 🙂
Antal: 12-15 boller alt efter størrelse
Tid: 20 minutter (+ 1 times hævetid og 30 minutter bagetid)
I alt omkring 2 timer
Redskaber:
- Deciliterbæger
- Spiseske
- Teske
- Stor skål
- Grydeske
- Rivejern
- Viskestykke
- Bageplade
- Bagepapir
- Lille skål
- Pensel
Det skal du bruge:
- 5 dl lunkent vand
- 50 g gær (1 pakke)
- 1 spsk honning
- 1 tsk salt
- 1 æg
- 5 dl hvedemel
- 3 dl rugmel
- 1 dl græskar kerner
- 1 dl solsikkekerner
- 1 dl revet gulerod
- 1 dl mælk til pensling (eller 1 æg)
Sådan gør du:
- Vask hænder
- Hæld lunken vand ned i en stor skål
- Opløs gæren i det lunkne vand
- Tilsæt honning, salt og æg
- Tilsæt kernerne og revet gulerod
- Rør melen i deciliter for deciliter
- Dejen må gerne være klistret når alt melen er rørt i, så bliver bollerne dejligt svampede 😛
- Lad dejen hæve 1 time med et viskestykke over sig
- Form dejen til boller ved hjælp af en ske. Dyp skeen i koldt vand mellem hver bolle der formes
- Kom bollerne på bageplade med bagepapir
- Kom mælk eller æg i en lille skål
- Pensl alle bollerne
- Sæt bollerne ind i den kolde ovn
- Tænd ovnen på 225 grader
- Bollerne skal nu bages i 30 min
- Lad bollerne køle af
- Ryd op i køkkenet i mellem tiden 😉
Spis dem med dit yndlingspålæg, bare som de er eller dyp dem i en lækker pesto 🙂
2 Comments
Hejsa, hvornår skal gulerødderne i?
Hej Louise,
Revet gulerod skal i samtidig med kernerne.
Godt du er obs 😉 Det får jeg lige rettet!