Kyllingenuggets er en klassiker! Her kan alle være med til at vende kyllingen i mel, æg og cornflakes og trylle nogle lækre kylling nuggets frem. De skal prøves 😀
Antal: ca. 30 stk alt efter størrelse
Tid: 30 minutter (15-25 minutters bagetid)
Redskaber:
Deciliterbæger
Deciliterbæger
Spiseske
Teske
Rene hænder
3 små skåle
Bageplade
Bagepapir
Det skal du bruge:
3 kyllingebryster
6 dl cornflakes
2 æg
1 dl mel
3 spsk paprika
1 tsk salt
0,5 tsk peber
Sådan gør du:
- Vask hænder
- Tænd ovnen på 200 grader
- Kom bagepapir på en bageplade
- Skær kyllingen i mindre stykker
- Kom mel, paprika, salt og peber i en skål
- Bland det
- Knus cornflakesene med dine rene hænder i en anden skål
- Kom æg i en tredje skål
- Pisk æggene
- Vend først kyllingen i mel-blandingen – på begge sider
- Vend så kyllingen i æggene
- Til sidst vendes kyllingen i cornflakesene
- Kom kyllingen over på bagepladen med bagepapir
- Gør det med alle kyllinge stykkerne
- Bag nu alle dine kylling nuggets i 15-25 minutter – alt efter hvor store dine stykker er
- Imens ryddes op i køkkenet 😉
- Efter 15-25 minutter tages dine kylling nuggets ud
Så er dine lækre kyllinge nuggets færdige, og klar til at blive spist. Spis dem til aftensmad med hjemmelavede gulerods fritter og noget ketchup. Du kan også bare spise dem som snack med ketchup eller sursød sauce som dip 😛
Mums, de er gode!