Squash pizza er virkelig lækkert. Der er bare kommet en masse squash i pizzabunden – og man kan faktisk slet ikke smage det 😛 Min pizzadej stod i køleskabet 3-4 timer, fordi jeg lavede den i weekenden. Så det havde jeg tid til. Men har man ikke tid til det, kan man bare komme 25 g gær i, og så lade den stå og hæve et lunt sted i en times tid 🙂
Antal: 2 pizzaer
Tid: 20 minutter (+ 3-4 timers hævetid og cirka 15 minutter i ovnen)
Redskaber:
- Deciliterbæger (dl)
- Spiseske (spsk)
- Teske (tsk)
- Skål
- Grydeske
- Skærebræt
- Grøntsagskniv
- (Mandolinjern)
- 2 bageplader
- Bagepapir
Det skal du bruge:
Pizzadej:
- 20 g gær
- 3 dl lunkent vand
- 1,5 tsk salt
- 3 dl grahamsmel
- 5 dl speltmel
- 3 dl revet squash
Topping:
- 1 dl flåede tomater
- 2 spsk tomatpuré
- 1 tsk tørret oregano
- 0,5 tsk salt
- 1 pose mozzarella
- 1 bagekartoffel
- 4 skiver serrano
- Evt. lidt chiliflager, hvis man kan lide det lidt stærkt 😉
Psssst: man kan helt selv bestemme hvad man vil have på sin pizza.
Du kan komme skinke, pepperoni, salat, kylling eller noget helt femte på – kun fantasien sætter grænser 😀
Sådan gør du:
- Vask hænder
- Kom lunkent vand og gær i en skål
- Rør rundt til gæren er opløst
- Tilsæt salt og revet squash
- Bland det sammen
- Tilsæt nu grahamsmel og halvdelen af speltmelen
- Rør det godt rundt
- Tilsæt nu det sidste speltmel
- Rør rundt
- Nu skulle dejen gerne være som en meget tyk grød
- Sæt nu dejen i køleskabet i 3-4 timer
- Efter 3-4 timer tages dejen ud af køleskabet
- Kom bagepapir på 2 bageplader
- Kom halvdelen af dejen på den ene bageplade, og den anden halvdel på den anden
- Vask hænder
- Brug dine rene hænder til at presse dejen ud enten til en rund eller firkantet pizza
- Bland flåede tomater, tomatpuré, oregano og salt
- Fordel tomatsaucen ud på de to pizzabunde
- Drys nu mozzarella ost på de to pizzabundne
- Skyl bagekartoflen
- Skær den i tynde skiver (brug eventuelt et mandolinjern)
- Fordel de tynde skiver kartoffel på pizzaerne
- Kom serranoskinke oven på kartoffelskiverne på en af pizzaerne
- Kom nu den ene af pizzaerne i den varme ovn
- Den skal nu være i ovnen i 15-17 minutter til bunden er lysebrun i kanterne
- Når den første pizza har været i ovnen, kommes den anden ind
- Giv også den 15-17 minutter i ovnen
- Imens ryddes op i køkkenet 🙂
Dine pizzaer er klar til at blive spist. Du kan lave hjemmelavet pesto til og komme ud over pizzaen, og skære salat og spise sammen med – det smager også godt 😛
Og resterne kan du tage med i madpakken imorgen. Dét er en god frokost 😀