Pasta salat er nemt, sundt og hurtigt at lave! Og så kan du både spise det til aftensmad, eller bruge det til din madpakke. Jeg håber du kan lide den 😀
Antal: 4 personer
Tid: 30-40 minutter
Redskaber:
Stor gryde
Stor skål
Deciliterbæger
Teske
Spiseske
Si
Pastaske
Stor skål til servering
Evt 2 små skåle til majs og ærter
Det skal du bruge:
10 dl fuldkorns pastaskruer
12 dl vand
2 dl ærter
2 dl majs (eller en lille dåse majs)
1 Rød peberfrugt
0,5 Agurk
15 Cherrytomater
2 spsk olivenolie
1 tsk salt
Sådan gør du:
- Vask hænder
- Hæld vandet i gryden, og stil den på kogeblusset
- Tilsæt salt
- Tænd for kogeblusset
- Kom låg på gryden – så koger vandet hurtigere!
- Når vandet koger kommer du pastaen i – få hjælp af en voksen
PAS PÅ DU IKKE BRÆNDER DIG PÅ DET VARME VAND!
- Skru lidt ned for kogeblusset, så det ikke koger over. Så kommer der nemlig kogende vand ud over det hele
- Lad pastaen koge 8-10 minutter
- Imens gør du dine grøntsager klar
- Tag ærterne og majsene (du kan også bruge dåsemajs) ud af fryseren og lad dem tø op
Pssst: du kan også putte dem 1 minut i mikrovnen 😉
- Nu skal du huske at skylle cherrytomaterne, agurken og peberfrugten
Majsene og ærterne skal ikke skylles. De er nemlig fri for snavs når de har været frosset eller er på dåse 🙂 - Når de er blevet skyllet, er de klar til at blive hakket til små stykker
PAS PÅ DU IKKE SKÆRER DIG PÅ DEN SKARPE KNIV!
- Når pastaen er færdig med at koge, hælder du vandet fra i en si
- Kom pastaen over i en stor skål
- Tilsæt olien til pastaen
- Bland det godt sammen
- Bland nu alle grøntsagerne i
- Nu har du lavet din helt egen pastasalat – og den er mega god, fordi du har lavet den!
- Og så skal der bare ryddes op i køkkenet 😉
Du kan spise pastasalaten med pesto eller dressing, og nogle boller. Måske dine hjemmebagte Bolt Boller? 🙂