De her butterdejs grissini er simpelthen så nemme at lave! Måske ikke verdens sundeste, meeeen de er hyggelige, lækre og helt perfekte at servere i weekenden som en lille lækker snack inden aftensmaden 😀
Antal: ca 10-15 stk
Tid: 10 minutter (+ ca 10 minutter i ovnen)
Redskaber:
- Bageplade
- Bagepapir
- Pensel
- Deciliterbæger (dl)
- Spiseske (spsk)
- Urtekniv
Det skal du bruge:
- 1 pakke butterdej
- 0,5-1 dl mælk
- 1 dl revet parmesan ost
- 2 spsk blå birkes
Sådan gør du:
- Vask hænder
- Tænd ovnen på 200 grader
- Fold butterdejen ud på bordet
- Pensl butterdejen med mælk, så den er godt våd
- Drys nu revet parmesan ost ud på dejen
- Nu folder du den ene halvdel af butterdejen over den anden
(Sådan så butterdejen nu er to lag med parmesanost i midten) - Nu pensler du igen med mælk
- Drys birkes ud over
- Kom bagepapir på en bageplade
- Skær nu butterdejen i cirka 1 centimeter tykke stave
- Sno hver strimmel et par gange, og kom dem efter over på bagepladen med bagepapir
- Dine grissini skal nu i ovnen i cirka 10 minutter (til de er gyldenbrune)
Hvis de ikke er gyldebrune efter 10 minutter, så giv dem 2 minutter mere - Tag dine grissini ud af ovnen, når de er gyldenbrune, og lad dem køle af
- Ryd op i køkkenet 🙂
Når dine grissini er kølet af, er de klar til at blive spist – og smager de ikke bare godt? 😀
Meget bedre end dem man kan købe, synes vi herhjemme 😉
Server dem fx med pesto, hummus eller noget tredje.
Velbekomme!